Den suverænt bedste undskyldning jeg hørte i 2012 blev udtalt af Murermester Jensens kone i Matador:

“Det er ikke fordi jeg har lyst…

– men jeg trænger!!”

Jeg tænker at dén kan bruges i utallige sammenhænge:

  • Hvis du kom til at købe et par fede Acne jeans
  • Hvis du kom til at købe sofapude (nr. 16 og 17)
  • Hvis du kom til at købe (endnu) et par sorte stilletter
  • Hvis du kom til at købe den der ekstra-ekstra-vinterjakke

Inderst inde ved du godt at du godt kunne leve uden. Det føles bare så rart… Derfor brænder du let et par tusinde kr årligt af på overflødig luksus. Fordi du ved at det ikke gør dig ulykkeligere og MÅSKE gør det dig ligefrem lykkeligere…!

Muligheden er der.

Er det mon også overflødig luksus at bruge et par tusinde kr. på en, der kan fortælle dig hvordan du får flere kunder? Hvordan du får lettere ved at betale dine regninger?. Hvordan du får en bedre nattesøvn, fordi du undgår at tankerne kredser om salg….? hvordan du får et lysere syn på 2013???

Hvorfor er det så svært at investere i at få flere kunder? hvorfor skal der helst være garanti for at det virker? Du ved da f.eks. godt at du ikke taber dig af nye jeans, at nye sofapuder, stilletter og vinterjakker hverken gør dig lykkeligere, varmere eller giver dig mere sex?

Personligt er jeg BÅDE til jeans, sofapuder, stilletter, vinterjakke OG kompetent rådgivning. Faktisk tænker jeg at det ene er en forudsætning for det andet. Altså: når jeg investerer i kompetent rådgivning får jeg både bedre råd OG tid til at shoppe.

Ved nærmere eftertanke tror jeg endda jeg sparer penge ved at sælge meget. For så har jeg jo ikke tid til at shoppe så meget.

Så få nu bare gjort noget ved det der salg.

Ikke fordi du har lyst.

– Men du trænger!

Må du få en rigtig god start på det nye år.

Mange hilsner

Jannie

Vil du vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at sælge mere til din kundetype? Så du kan shoppe mere!