Kundemagneterne lærte om god kundeservice i Andalusien Vi – Kundemagneterne – har netop være i Spanien på workcamp.

Da vi ankom til den lille bjergby søndag eftermiddag var købmanden lukket. Med tanke på Sannes graviditet kunne vi ikke undvære mad og vand til mandag morgen.

Vi kørte derfor ind på Restaurant La Maroma på byens torv og fik en udsøgt middag.

Efter middagen spurgte jeg indehaveren, om vi måtte købe lidt brød, frugt og vand af ham, eftersom butikkerne var lukkede. (NB: Jeg taler ikke spansk – men vi forstod hinanden).

Han sagde: ”Butikken åbner om 5 minutter!” – Og så trak han mig ellers gennem de små gader.

Efter ca. 200 meter kom jeg i tanke om, at jeg ingen kontanter havde. Det fik jeg forklaret. Hans reaktion var at stikke hånden i lommen og fiske et bundt pengesedler op. Derfra rakte han mig en 50 EURO seddel – med et smil – som det mest selvfølgelige i verden.

Vi gik videre.

Jeg var totalt paf.

Da vi kom til butikken VAR den lukket. Som jeg jo havde sagt.

Men det stoppede ham ikke.

Først bankede og råbte han (højt), at nu skulle indehaveren komme og åbne. Flere gange.

Jeg forsøgte forlegent at sige, at det var utroligt pænt af ham at have gjort forsøget, men at vi nok skulle finde en løsning.

Det var ikke ok for ham. Han trak mig igennem flere gader indtil vi kom til dét sted, hvor indehaveren bor. Her fik han hende råbt op og forklaret, at nu var der kunder.

Den var hun helt med på. Hun skyndte sig at aflåse sit hus og gik med mig. Restaurantejeren gik tilbage overbevist om, at nu var alt i sin skønneste orden.

Da vi kom til hendes butik rullede hun metalgardinerne op og gik rundt og tændte lyset i butikken. Også inde i hvert køleskab.

Jeg fik hurtigt fyldt 4 bæreposer med det fornødne og kom af med sølle 24 Euro. (hvis jeg havde haft en fordom om, at hun ville udnytte en presset turists elendighed, så var dén i hvert fald punkteret).

Jeg fandt tilbage til restauranten, hvor de andre 3 sad og måbede.

Vi fik betalt lånet og middagen til restaurantejeren og aftalte indbyrdes, at vi selvfølgelig ville komme tilbage.

Og selvfølgelig gjorde vi det.

Her (tilbage i regnvåde Danmark) sidder jeg seriøst og overvejer, hvordan jeg dog kan takke ham – og gengælde hans flotte gestus. Jeg er kommet frem til, at jeg vil bede dig, der læser dette om at give hans vidunderlige restaurant et LIKE på Facebook.  Der er i forvejen 194 der-synes-godt-om derinde og han fortjener SÅ meget at få mange flere.

TAK til:  Restaurante La Maroma i Canillas de Aceituno

Hvad lærte jeg så?

Jo, jeg blev mindet om at:

1: Der findes EKSTREMT flinke og hjælpsomme mennesker, der gør ting for andre uden at forvente noget til gengæld

2: Man sælger bare mest, når man har åbent

3: Den strategi vi har i Kundemagneterne om ”at servere frikadeller for sine kunder” holder HELE VEJEN! 

I øvrigt: Nu drømmer jeg om at få et sommerhus i Canillas de Aceituno, og når jeg en dag får dét, vil jeg spise – OFTE – på La Maroma.

Hey: Det understreger jo punkt nr. 3!

 

Mange hilsner

Jannie

IMG_8896