Dagens ord er skrevet af Sanne Dollerup, Forsker og Kundemagnet

Min mor elsker at male, og hun er rigtig god til det. Derfor har vi talt meget om, hvad hun skal gøre for at sælge sin kunst. Men… I går sagde hun pludselig følgende til mig:

”Jeg kan ikke sælge min kunst, fordi en tidligere kunstlærer har sagt, at der kun findes to kunder, når det kommer til kunst: 

  1. Dem, der køber kunst for at investere
  2. Dem, der køber kunst som passer til deres sofapuder

Og jeg er ikke nogen af dem…

Jeg maler ikke kunst, som passer til sofapuderne, og jeg bliver aldrig et navn, der er så stort, at der er nogen, som vil investere i dét jeg maler”.

(Min mor og min søn Sigurd).

Jeg kan godt sige jer: Jeg fik BOGSTAVELIG TALT min kaffe galt i halsen!

 

Min første reaktion var, at jeg ville ringe til kunstlæreren og fortælle hende om kundetyper, og forklare hvorfor hun bestemt IKKE skal sige sådan til sine kursister. Men det må blive en anden dag…(Måske).

I stedet for sagde jeg til min mor:

  1. Dem, der køber kunst for at investere er de BLÅ, og nej – det er ikke dine kunder.
  1. Dem, der køber kunst, der passer til deres sofapuder (eller noget, der ligner dét de har i forvejen fx landsskabsbilleder) er de GRØNNE – det er ikke dine kunder.
  1. Dem, der kan finde på at købe kunst af dig, kunne være de GULE. De køber af dig, fordi de kender dig – de vil gerne støtte dig. Udfordringen med de gule er, at de ikke har så mange penge til at købe kunst for. Derfor skal det helst være noget du kan gøre billigere, fordi du ikke bruger så lang tid på det (plakater, fotografier, skabelonbilleder osv). Alternativt kunne det også være forskellige former for ‘gør-det-selv-kurser’.

“MEN MOR: Dem du skal henvende dig til er de RØDE!”

(Her blev min mor meget overrasket, fordi hun selv er mega gul)

Lad mig give et konkret eksempel fra mit eget liv samt en forklaring på, hvorfor jeg anbefalede de røde til min mor: Jeg er selv, – som du måske har læst – primært rød og når jeg skal slappe af, går jeg på Pinterest.

For noget tid siden så jeg et maleri på Pinterest, som jeg godt kunne lide. Jeg var fuldstændig ligeglad med, hvem kunstneren var – jeg ville bare have dét!

Efter lidt tid (og en noget speciel søgehistorik senere!) fandt jeg endelig frem til kunstneren. Det viste sig, at han var fra Holland og jeg endte med at købe det fra vedkommendes hjemmeside.

Ovenstående er netop typisk kundeadfærd for en rød kundetype – Vi vil nemlig gerne opdage, udforske og finde selv.

Vi er også typisk ligeglade med om kunstneren har et navn, eller om det i det hele taget er en god investering!

For røde kundetyper handler det mere om at finde noget unikt, som ingen andre har – også selvom det koster!

Så jo – du, og min mor, kan GODT sælge jeres kunst! I skal bare forstå – og udvælge – jeres kundetype og følge den rette kundetypestrategi.

 

Det du kan gøre, hvis du vil kende din kundetype og have en kundetypestrategi er:

 

Lav et website med dine malerier, hvor de kan købes

Upload dine billeder på Pinterest

(Og ja, der er mere du kan gøre. Men dette er det første skridt, hvis du er en ukendt kunstner, der gerne vil sælge din kunst).

Vil du gerne vide, hvilken kundetype DU vil få mest ud af at sælge til, så kan du lære meget mere på online workshoppen, hvor du på blot én dag lærer at udvælge den mest optimale kundetype samt at sammensætte din egen kundetypemålrettede markedsføringsstrategi.

 

> På online workshoppen får du opskriften på den letteste vej til dine kunders hjerter! <<
De bedste hilsner
Sanne

 

PS. Ja – billedet i toppen er naturligvis malet af min mor, Birgit Dollerup Sørensen.