Min mand og jeg er lige kommet hjem fra Berlin.

Det var egentlig ikke noget vi vidste at vi ville… Altså afsted på forlænget weekend uden børnene.

Det startede faktisk en formiddag på Facebook, hvor min veninde anbefalede et hotel i Berlin. Som netop blev tilbudt på Takeoffer…

Skærmbillede 2013-12-10 kl. 22.16.16

Jeg var impulsiv og bookede.

Så kom jeg i tanke om at jeg engang – på Facebook – havde læst om en mørke-restaurant i BERLIN.. Men da jeg ville finde den opdagede jeg at der var flere at vælge imellem.. Så jeg spurgte på FB:

Skærmbillede 2013-12-10 kl. 22.50.53

Udover afklaring samt en tilskyndelse til at få ordnet reservationen med det samme (noget der ellers ikke ligger til mig) fik jeg også en masse andre forslag til hvad vi skulle lave…

Bla tippede Ally mig om en restaurant med en Michelin stjerne: Pauly Saal, som det er svært at få bord på. Det fik mig til at booke bord med det samme. Vel at mærke uden at læse menukort, prislisten eller anbefalinger (endnu mere out of character for mig med reservationer TO dage i træk). Men jeg stolede jo på Ally!

Senere fik jeg lyst til at vi skulle ud at danse (sådan rigtigt) i Berlin. Jeg spurgte igen på Facebook og fik tippet om Clearchens Ballhaus.

Skærmbillede 2013-12-10 kl. 22.28.45

Om lørdagen ville jeg shoppe, men jeg havde jo hørt om hele tre gode steder, så hvilket skulle jeg vælge? Flertallet fik lov at afgøre mit valg (selvom to tjenere på hotellet anbefalede noget andet). Jeg stolede jo på mine Facebookvenner!

Hmmm Så er det jo lige at jeg spørger: Hvem siger at Facebook ikke sælger?????

Man skal selvfølgelig forstå hvordan det foregår!!  (Nej – det starter nemlig ikke inde på selve Facebook med et “her kommer lige en reklame for vores virksomhed” eller et “vil I ikke godt synes om os på facebook” eller en konkurrence).

Det kunne i stedet passende starte med at man skaber en unik løsning til en købsparat og købedygtig målgruppe med en fælles udfordring eller drøm.

Dernæst sørger man for positive oplevelser for sine kunder – som de får lyst til at omtale. Også på Facebook. Især på Facebook. Og allerhelst frivilligt og på netop de steder og tidspunkter hvor en potentiel kunde har brug for det.

SÅ sælger Facebook. VIRKELIG GODT!

Og hvis man så tillige:

  • har mange fans på Facebook
  • leverer brugbart, interessant, udbytterigt, underholdende, relevant (osv.) indhold
  • har en autentisk og personlig kommunikation med sine followers
  • har indrettet sin side, så den er oplysende ift. hvad det er for en virksomhed, der står bag
  • har gjort det let for potentielle kunder at klikke videre til netop det de ønsker (f.eks. ved at bruge de små bokse under coverbilledet eller ved at indsætte dybe links direkte til en konkret vare i webshoppen eller til tilmeldingsknappen på begivenheden eller nyhedsbrevet, eller…?)
  • har gode anbefalinger inde på siden
  • er dygtig til at håndtere evt. kritiske henvendelser (og dermed demonstrere hvor ordenligt – ikke nødvendigvis perfekt – en virksomhed du har)
  • involverer sine brugere i sin virksomhed (f.eks. til produktudvikling og markedsføring)
  • osv.

Ja, SÅ kan man da godt krydre hele herligheden med annoncer og konkurrencer.

Men det starter altså med at

du giver gode oplevelser til dine kunder

ude i virkeligheden!

 

Åh ja forresten: JA – vi havde en aldeles forrygende tur og vil bestemt derned igen. Så TAAAAK for alle jeres fantastiske råd – vi kunne afgjort ikke selv have fundet alle disse skønne perler. Aner feks. ikke hvordan jeg skulle søge og finde disse steder på Google. På tysk. Som at finde en nål i en høstak – og det ville kræve at jeg er sindsygt god til at gennemskue de forskellige hjemmesider. Og havde haft sindsygt god tid.

Og nåe ja. Så havde vi aldrig fået ideen om at tage til Berlin!